YogaRollinger “Essentials”

YogaRollinger’s børneyogalæreruddannelse “Essentials” er en samlet børneyogalæreruddannelse for børn i alderen 2-15 år, hvor vi kommer i dybden omkring alt det mest essentielle for undervisning af børn og unge i yoga, meditation og afspænding.

Klik dig gennem billederne her under og se mere om indholdet på uddannelsen:

positiv psykologi i børneyoga

Positiv psykologi, styrker og taknemmelighed

Lær at bygge temabaserede børneyogaforløb over de 24 styrker fra positiv psykologi. Vi sætter fokus på styrkerne, taknemmeligheden og styrker det positive mindset og den kærlige og anderkendende selvforståelse. Temabaseret yoga, er en skøn måde, at lave yoga med lidt større børn, hvor vi bruger yogaens elementer til at arbejde med værdier.

børneyogalæreruddannelse kursus børneyoga åndedræt

Pranayama - åndedrætsøvelser

Vi går i dybden med åndedrættet, hvad det kan og hvorfor det er en en essentiel del af børneyogaen - OG værktøjskassen til at gå gennem livet. Vi sætter fokus på nervesystemet og arousal regulering, og hvordan vi på alderssvarende måder, kan bruge åndedrætsøvelser til at selvregulere og tage ansvar for vores egen trivsel. 

børnemeditation børneyogalærerkursus

Mandalameditation som gruppe

Meditation i rundkreds som gruppe, er en smuk og givende måde for børn at meditere. Her fordyber vi os sammen, og opbygger en fælles energi i kredsen, der binder os sammen hjerte til hjerte og skaber "Heart Coherence". Her oplever børnene er være forbundet i et fælleskab fri af konkurrence og med fokus på nærvær og fordybelse. 

Yogastilling med pige Børneyogalæreruddannelse ogbørneyogalærerkursus,

Aldersvarende formidling af yogastillinger

Barnets alder betyder meget for måden vi formidler yogastillinger på. Det gælder både vores intention bag formidlingen og i hvilken form vi formidler. 
Fokus ved de mindre børn er f.eks. sanseintegration og støtte i den motoriske udvikling og for de lidt større børn, bruger vi yogaen til at gå på opdagelse i den positive psykologi. Hos de ældre tanker vi kropsglæde, energi og positiv berøring og samarbejde.

bamseyoga for små børn på børneyogalærerkursus

Bamseyoga og yogasanglege

Når man er helt lille, er det dejligt med noget visuelt og taktilt. Derfor laver vi bamseyoga med de mindste børn. Bamserne er søde og sjove og dyr, der siger sjove lyde, mens vi laver yogastillingerne. Vi laver også yogasanglege, hvor vi synger danske yogasange lavet af Halle Dayal, mens vi laver yogastillinger til. Her træner børnene også deres sproglige udvikling.
Arbejder du ikke med helt små børn, så vil du under dette modul, alligevel lære en masse om yogastillingers virkning og effekt.

børneyoga elevstyret undervisning

Elevstyret undervisning

Man lærer bedst ved selv at have tingene i hænderne. Det gælder i yoga, som i alle mulige andre fag. Derfor lærer du også, at lave elevstyret undervisning med børnene i børneyoga, hvor de i par eller grupper, løser små opgaver, som deles og udføres i fællesskabet. Her får de lov selv at tage ejerskab for yogaen, og så er det en skøn måde, at begynde at lytte til sin kropsintelligens.

Parstillinger i børneyoga

Paryogastillinger 2 og 2

Som genert teenager, er det en sand gave, at få lov at lave yogastillinger i tæt fælleskab med en god kammerat. Her går vi på opdagelse i både enkle og mere komplekse stillinger. Det er en kæmpe sejr, når man oplever at kunne udføre en stilling, der udadtil ser meget svær ud. Men med lidt hjælp fra hinanden kan vi som regel meget mere end vi selv tror!

Børneyogalæreruddannelse med klanglayd

Beroligende og nærværende akustisk lyd

Du lærer at anvende beroligende klanglyde i din børneyogaundervisning. Vi bruger akustiske instrumenter som klangskåle, koshi klokker og vindspil, trommer og andet, til at skabe nærvær og fordybelse. Lyden har en nærmest magisk effekt på børnene, det blever langt lettere at skabe fordybelse og afslapning med børnene.

Børneyogalæreruddannelse meditation med mantra og mudras

Meditationer med mantrasang og bevægelse

YogaRollinger børneyoga bygger på Kundalini Yoga, og vi anvender alt det bedste inden for musiske meditationer med sang på smukke mantras med fakter eller fingerbevægelser til. Det er en smuk og meget velegnet måde, for børn at meditere. Her fordyber de sig med lyden og bevægelsen, den skaber ro og balance og styrker samtidig barnets sanseintegration og koncentrationsevne.

Drømmerejser i børneyoga

Afslapning og drømmerejser

Med afsæt i læren bag yoganidra, lærer du at lave succesfulde små drømmerejser for børn. Her anvender vi typisk beroligende klanglyde, som en del af kropsskanningen. Du lærer at sammensætte dine guidede drømmerejser, så du opnår en positiv og rolig oplevelse med børnene, hvor de også har LYST til at give sig hen i roen, og hvor alle sanser inddrages på nærværende vis.

Opvarmning og leg I børneyoga

Yogalege og gruppesamspil

Børneyoga er en skøn ramme for at styrke fællesskabet i enhver gruppe. Vi laver sjove fælleslege i opvarmningen og der er meget social læring for børnene. Lige fra vi sætter os i rundkredsen og starter undervisningen, bliver de trænet i at fungere som gruppe, samarbejde og skiftes til at give hinanden plads. Det er vigtige oplevelser, at opnå og skabe noget sammen som gruppe, og det gør vi særligt gennem legen.

Yoga på stol i skolen i børneyoga

Yoga på stol i skolen

Det er langt fra nødvendigt altid at have en gymnastiksal og yogamåtter tilrådighed, når der skal laves yoga med børn og unge. Endnu bedre er det faktisk, at integrere yogaøvelser, som en fast del af hverdagen med små yogaindslag og -pause gennem dagen. Øvelserne kan være opkvikkende hjerne stimulatorer, fokus boosters eller beroligende øvelser. De kan laves siddende på stol og behøver ikke at tage mere end 3 minutter, men gør en stor forskel. Du lærer på uddannelsen, hvordan du kan flette yogaøvelser ind i dagen, og hvilke øvelser, du kan lave med børnene siddende på stol.

Efter uddannelsen kan du selv planlægge og sammensætte yogaprogrammer og børneyogaforløb til børn og unge i alderen 2-15 år. Du vil også være i stand til at indføre små korte yogabreaks i dagligdagen med børn og unge. Du kan bruge børneyogaen i dit nuværende liv og arbejde med børn og unge, eller starte dit eget børneyogahold i gymnastikforeningen eller via et yogastudie. Eller tilbyde familieyoga gennem en aftenskole. Mulighederne er mange, og du bliver klædt på og certificeret til at springe ud i mange former for berigende eventyr med børneyogaundervisning.

En uddannelse for livet

Denne uddannelse giver dig uvurderlig indsigt i følelseslivet, og i hvordan vi kan begynde at lære at lytte til- og respondere på emotioner på selvkærlige måder. Nå vi har redskaberne til rent faktisk, at tage ansvar for vores egen energi og følelsesliv, behøver vi ikke at ende i offerrollerne. Offerrollerne opstår, når vi føler os magtesløse. Fordi vi ikke ved hvordan vi kan hjælpe os selv. Ikke ved hvad vores følelser fortæller os.

I generationer er sårbarhed og det at mærke sine følelser, blevet opfattet som svaghed. Så følelser er blevet noget man pakker væk. Derfor har vi ikke lært, hvordan vi skal forstå, møde og reagere positivt på vores følelser. Det er et udbredt samfundsproblem. Og samtidig bliver de nye generationer mere og mere sensitive og kalder på ny bevidsthed!

Halle Malinah’s fornemmeste mission med YogaRollinger, er at støtte børneyogalærere i at lære børn og unge, at kunne mærke sig selv og tage selvansvar.

Derfor går vi på denne uddannelse i dybden med oplevelsen af livets udfordringer, og hvordan vi kan selvregulere følelser og nervesystem.

Som YogaRollinger børneyogalærer lærer du, at der er meget mere til det end “bare positiv tænkning”. Du lærer om hjernen og sindets funktioner, og hvordan vi får adgang via kroppen, åndedrættet og yogaen. Denne lære klæder dig ikke bare på til at kunne berige dine elever på smukkeste vis, men giver også dig selv en uvurderlig fordel i forhold til at komme helskindet gennem resten af livet 🙂

Din investering og udbytte

Du tager typisk YogaRollinger “Essentials” på 3-4 dage lidt afhængig af timetallet pr. dag. Før du møder op på uddannelsen, vil der være noget video med grundlæggende teori, som du skal have set. Efter uddannelsen, skal du alt efter din erfaring med yoga, regne med at skulle investere lidt ekstra tid på at lave flere yogastillinger, så du også selv får yogaen mere ind under huden. Det er vores anbefaling. Der er ingen aflevering eller prøve på uddannelsen.

Du får:

  • En børneyogalæreruddannelse med højt faglighed undervist af Halle Malinah, som har solid erfaring med yoga for børn og voksne og er en af Danmarks mest erfarne kundalini- og børneyogalærere.
  • En uddannelse via en Yoga Allience Godkendt Børneyogaskole.
  • Kompetencer til at undervise børn og unge fra 2-15 år i børneyoga og meditation, så du efterfølgende kan gå ud og starte dine egne hold, eller integrere din viden som en del af dit arbejdsliv med børn og unge i skoler og daginstitutioner, eller i familien derhjemme.
  • Dyb indsigt i din egen menneskelige konstellation og værdifulde livsredskaber, som du i lige så høj grad kan bruge til dig selv som til børnene, til at takle livets små og store udfordringer.
  • Indsigt i Halle’s Playfulness Perspektiv, som giver dig et enkelt og overskueligt kort til at komme legende og kærligt gennem livets prøvelser og projekter.
  • Kursushæfte med teori og øvelser.
  • Yogakort med yogastillinger.
  • Adgang til vores store online bibliotek, hvor du finder øvelsesvejledninger til både åndedrætsøvelser, meditationer, yogalege, afspændinger, ritualer, programmer m.m. Alt dette har du varig adgang til.
  • Tilbud om deltagelse i et stort fællesskab og netværk via vores facebookgruppe.
  • Støtte og opbakning via personlig kontakt til Halle efterfølgende.

Deltager du på uddannelsen online, vil du efterfølgende have 3 måneders adgang til videooptagelsen af undervisningen.

Betaling

Vi ønsker at holde prisen nede, for at så mange som muligt fortsat har mulighed for at komme i gang med at formidle yogaen videre til vores mange skønne børn i verden.

Din pris er derfor blot 5.195 kr. og du er meget velkommen til at dele betalingen op i 5 månedlige rater af 1.038 kr. uden ekstra gebyr. Det vælges ved tilmelding.

Mange får dækket udgifterne via deres arbejdsgiver eller gymnastikforening, så forhør dig gerne ved din leder om dine muligheder. Vi fakturerer gerne via ean nummer. Ønsker du dette, så send os blot en mail med din tilmelding og samtlige oplysninger på dig selv, og din arbejdsgiveriver til: yogarollinger@yahoo.dk 🙂

Tid og sted 2023:

Se mere om vores aktuelle forløb på www.yogarollinger.dk.

Live online via ZOOM

Weekendforløb (3 dage)

Vi sender en lækker pakke til dig, med alt det skønne udstyr og legetøj, kort og bog m.m., som du skal bruge i de forskellige øvelser og lege, så du også får en interaktivt og dynamisk oplevelse ved skærmen. Undervisningen bliver optaget, og er der tidspunkter på dagen, hvor du er forhindret i at deltage, kan du være med på optagelsen som replay efterfølgende.

Halle Malinah har uddannet mere end 1200 børneyogalærere i Danmark siden 2014, og virkeligt sat børneyoga på dagsordenen i danske skoler, daginstitutioner og i dagplejen. Da hun selv startede med at undervise børn i yoga i 2011, var børneyoga aldeles ukendt i Danmark.

Nu findes f.eks. Halles helteyoga hos rigtigt mange dagplejere, og drømmen om at danske børn, må vokse op med større kendskab til krop og sind, samt redskaber til at selvregulere følelser og nervesystem er allerede en realitet. Men der er stadig endnu flere børn derude, som har brug for dig, som deres børneyogalærer!

Mere video fra YogaRollinger

Sanseintegration

Bliv klogere på børneyoga og sanseintegration.

Eventyryoga

Her kan du selv springe ind i en børneyogaklasse og prøve eventyryoga med Halle Malinah.

Hvad siger børnene selv om børneyoga?

Her har Halle været ude og interviewe børnene på Grønbjerg friskole, hvor skolepædagogerne er uddannet YogaRollinger Børneyogalærere.

YogaRollinger’s elever fortæller på Ramasjang

Børnene fra Halle’s børneyogahold, var med i Live fra Ramasjang, hvor de fortalte om børneyoga og fik Sofie Linde på glat is.

Indslag fra TV Avisen i 2011

Der var fra starten stor interesse, da Halle (der dengang hed Helle 😀 ) begyndte, at undervise børn i yoga herhjemme i Danmark. Allerede dengang fastslog eksperterne, at det er en god idé at lave yoga med børn.

Helteyogasangen

Halle har udviklet helteyoga for mindre børn. Her har filmet Halle’s sang: “Helteyogasangen”, som synges til afslutning i hver time. Som du kan se her, så er børnene iført deres flotte helteyogadragter. Holdet her, er det allerførste hold helteyogarollinger.

Mere fra TV og Magasinet Livsstil YogaRollinger’s helteyoga

YogaRollinger’s helt unikke koncept helteyoga, har også tiltrukket mediernes interesse.

Eleverne på YogaRollinger’s børneyogalæreruddannelses udtalelser